Tønder Veteran Klub anno 2005

A - Min første bil, Dres Callesen

Min første bil.

I 1967 flyttede hele familien fra Tønder til Løgumkloster. Som 12 årig var det skrækkelig at skulle forlade Tønder og flytte til en mellem stor landsby, som var mest kendt for ”kloster mærken”, for en kirke og et refugium.   

 Men frygten for det nye er heldigvis ikke altid begrundet og når det ser sortest ud, løser mange ting sig helt af sig selv. Min far, skulle være forpagter at byens helt nye og moderne BP ”service” station, og det var dengang der var service på en tank station. Man checkede luft, olie og vaskede vinduer mens man tankede bilen op for kunden. De tider er forbi, i dag skal man gøre det hele selv, endda til meget højere priser.

 Min store interesse for biler var her blevet vagt. Min allerførste bil var en Fiat 850, årg. 1965,  lyse blå, 843 cm., hækmotor, 4. gear og vanvittige 47 HK, en helvedes køremaskine. Jeg købte den da jeg fyldte 16½ år. Det var i foråret 1971. En af min fars kunder købte ny bil, det var så den jeg købte. Vi lod nummerpladerne blive på, og om registrerede bilen i mit navn. Nummeret var NT 21 958. Man kan vel huske vigtige numre. Jeg brugte de næste halvandet år bilen som udlåns bil på værkstedet. Herved tjente jeg en ekstra lille skilling til vedligeholdelse, forsikring og store lygter og andet lir.

For at kunne købe bilen arbejdede jeg hver dag på værkstedet (rengøring) og jeg havde lørdags vagt fra kl. 12.00 til 15.00. Ligeledes arbejdede jeg hos naboen. Han var bager og havde i sagens natur en bagerforretning. Her lavede jeg rasp, skar boller over til tvebakker og kørte rundstykker ud hver søndag morgen meget tidligt. Det foregik på cykel i hvert fald de første par år, indtil den dag bageren spurgte om jeg ikke kunne køre bil. Tåbeligt spørgsmål for selvfølgelig kunne jeg det. Så fra denne dag blev varerne kørt ud med bil. Jeg ved ikke rigtigt om så ikke denne bil var min første bil. Jeg kørte i hvert fald en del km i den. Det var en Morris Mascot Cooper.

Hvert år var bageren, en barndomskammerat og jeg på en årlig udflugt. En enkelt af disse udflugter, vil jeg her fortælle om. Det blev ikke en helt normal udflugt med sodavand og madpakke. Vi er i sommeren 1971. Vi havde aftalt at køre til Løveparken i Givskud, som var blevet grundlagt d. 12. august 1969. Så parken var næsten helt ny. Madpakker, vand, høj musik og Morris Mascot Cooper med fyldt tank, og så af sted mod Givskud.

Ved ankomst blev der købt billetter og brochurer blev uddelt. I denne stod der, at man skulle holde tilbage for dyrene, når de krydsede vejen. Det viste sig senere at være en meget dårlig idé. Vi kom gennem slusen, og så ind til løverne. Vinduet var på klem, musikken flød ud af højtalerne, vi havde vel kørt små 200 m., da en stor han løve ville krydse vejen. Og hvad gjorde vi, ja vi stoppede som der stod i brochuren og løven kom direkte hen til bilen og stak sin store snude ind ad sprækken ved vinduet. Her vil jeg lige understrege, at en løve er meget stor især når man sidder i en Morris Mascot, også selv om det var en Cooper. Nå, løven skulle åbenbart videre. Den tog lige et skridt hen til forskærmen, derefter tog den fat i dækket med tænderne, rystede hele bilen og gik derefter uden om bilen og over i græsset på modsatte side. Her lagde den sig ned for at kigge på, hvad de 3 idioter nu ville foretage sig. Bageren steg ud af bilen, dog med højre fod inde i vognen. Han så ned på venstre forhjul og den eneste kommentar der kom fra ham var – ”for sa… , det var så det dæk”. Hjælpen var dog nær efter at vi havde brugt hornet. Der kom diverse safari malede biler, der holdt i en ring om os. Personalet fra løveparken sad klar med rifler og hele molevitten. De tre fra Løgumkloster skulle jo nødig ende som løve mad. Derefter var vi klar til at foretage et ”hjulskift” inde i løveparken.

Men tilbage til min egen første bil, hvor mit navn stod på registrerings attesten. Jeg glemmer aldrig da jeg så endelig skulle begynde på teori og have køretimer. Første køretime, kørelæreren kom hurtigt til den konklusion, at det var spild af tid at tage flere timer. Han mente, at jeg havde da vist kørt en hel del, så det blev kun til 1½ køre time. Der slap min far billigt.  

Præcis den 22 oktober 1973, først på formiddagen, oprandt den store dag hvor jeg skulle til køreprøve. Efter en lille køretur modtog jeg så en seddel, hvor jeg nu helt lovligt måtte køre i egen bil på arbejde. Lige omkring middags tid, kørte jeg min første rigtige og lovlige køretur fra Løgumkloster til Aabenraa for at arbejde hos Aabenraa Batteri Central. Senere AABC og nu FTZ

Jeg ved ikke hvor længe jeg havde min første bil. Jeg er sikker på, at det er den bil jeg har haft med de fleste buler. Min far var ikke altid helt så glad, når knægten igen kom hjem og skulle have bilen på værksted. Disse historier må komme senere, for det er jo ikke meningen at der skulle skrives en helt roman.  

De biler der ligeledes har holdt i min indkørsel som jeg efterfølgende har vasket, støvsuget og poleret et utal af gange er yderligere 2 Fiat, 2 Toyota, 1 Mazda, 1 Ford Escort, 1 Opel Astra, 4 Simca / Talbot (de blev alle solgt og var ikke rustet op) Min far var tidligere Simca / Chrysler og Peugeot forhandler. 1 Morris Minor, 3 VW, 3 Audi deraf 1 Audi A3 cabriolet.

Og så til de rigtige sjove biler 1 MG B GT, 3 MG B Cabriolet og 1 MG F årgang 2000. Det vil sige 24 forskellig og HUSK, der skal altid være plads til en ny eller anden gammel model. Bilerne der for tiden står i indkørslen eller i en garage er 1 MG B, 1 MG B under renovering i MG F, 1 Audi A3 cabriolet og 1 Audi A4 sedan.

Dres Callesen