Tønder Veteran Klub anno 2005

Ba - Den lille rejseguide - På tur til Quidlinburg

Altid et besøg værd …

Harzen, er altid et besøg værd. Helle og jeg tager næsten hvert år på en lille smuttur derned, det ligger kun små 450 km fra den dansk/tyske grænse.

Først i marts i år gik turen til et super hotel (4 stjerner), på det lille ski sted Hahnenklee. Vi havde booket med 3 overnatninger. Der var hverken sne eller frost i år, men det fineste solskins vejr.  Det var en fredag morgen hvor vi tog af sted, og på turen derned gjorde vi lige et lille ophold i Goslar hvor vi gik en lille smule på shopping og fik eftermiddags kaffe, inden vi kørte de sidste ca. 18 km til Hahnenklee.

Lørdag morgen efter morgenmaden, havde vi besluttet at køre til Quedlinburg. Byen Quedlinburg er en gammel middelalderby der stammer fra før år 1000, den er helt utrolig velbevaret og optaget på Unescos liste for ”Verdens kulturarv”. Byen er efter både Helles og min menig den absolutte smukkeste by i hele Harzen. I den indre by er næsten alle huse af bindingsværk, brosten på de små gader, flotte kirker og utroligt hyggeligt torv med butikker og caféer. På det højeste punkt i byen ligger der en borg, og naturligvis skal den besøges. Her går det en smule opad, og man bliver helt forpustet, når man er i min alder.

 På tilbagevejen venter belønningen, for der slår vi lige ind på det lokale bryggeri ”Lüdde Braü” hvor der venter en forfriskning i form af en ”Knuttenforz” en dejlig tysk schwarzbier samt en lille dejlig suppe ”Soljanka”, en specialitet fra østlandene, jeg mener opskriften stammer fra Rusland, men godt det smager den, men også glasset af den dejlige hjemmebryggede øl, hvor duggen lifligt perler ned af glasset er en dejlig smagsoplevelse.  

På rundturen gennem den hyggelige og smukke gamle by, mellem bindingsværks huse og gamle kirker, står der på brostens gaden pludselig en gammel Wartburg 311 fra året 1959, to-takts motor, i række og med3 cylindre, 900 ccm og med fantastiske 37 HK, så man kan også her sige, at i det gamle øst Tyskland gemmer og vedligeholder man heldigvis også de gamle køretøjer.

Efter atter at have besøgt Quedlinburg var vi som vanen tro rundt i hele Harzen, og vi besøgte naturligvis også andre af de gamle, flotte og hyggelige byer, som der er rigtig mange af. Jeg vil her lige nævne Werningerohde og ikke at forglemme Goslar.

Harzen er altid et besøg værd, og der er kun lige omkring 450 km derned.

Dres Callesen