Tønder Veteran Klub anno 2005

Krydstogsskib i Aabenraa

Krydstogtsskib i Aabenraa

 

Så fik vi atter en invitation, og det var en af de mere specielle. I Aabenraa lagde for første gang et stort krydstogts skib fra England til kajs, skibet hed Braemar. Business Aabenraa spurgte de sønderjyske veteranklubber om der kunne findes tid på en almindelig hverdag til at kigge forbi. Vi fra Tønder Veteran klub kunne mønstre 8 biler, der mødtes på p-pladsen ved ”Under Sejlet” for derefter at køre i samlet flok ned på havne kajen. I alt 17 veteranbiler mødte op. På havnekajen var der bygget forskellige boder op, så turisterne både kunne smage, og se nogle af vores sønderjyske specialiteter, inklusive de gamle biler. Blandt bilerne var Mogens der kører i en gammel gul Lloyd, den havde mange aldrig set før. Der blev taget mange fotos af de gamle biler.

 

Tak til alle der kom

Henrik Holm