Tønder Veteran Klub anno 2005

Det store åbent hus på Tønder Flyveplads 2017

Åbent hus på Tønder Flyveplads.

Normalt afholder Tønder Flyveklub og vi fra Tønder Veteran Klub det store åbent hus på Tønder Flyveplads den første søndag i juni, men da det faldt på pinse søndag d. 5. juni, der samtidig er farsdag, og nationalhistorisk køretøjsdag besluttede vi at rykke det en søndag frem, hvilket blev søndag d. 28. maj. Det betød ikke det store, for der kom omkring 1500 besøgende, vejret fra fint, dog med en smule blæst, alligevel blev det en forrygende søndag i maj.

Tønder Flyveklub var i luften det meste af dagen, og det flyvelystne publikum stod ind i mellem i kø for at få luft under vingerne. Der var kun afbrydelse i flyveriet når de små fjernstyrede modelflyvere var i luften. Det var flyverne fra Toftlund model flyveklub, samt vores medlem Kim Frandsen underholdte med fjernstyrede modelflyvere. Kim Frandsen havde endda en ”jet drevet” modelflyver på vingerne, hold op den var hurtig.

Tønder Veteran Klub arbejder i øjeblikket med at få strikket et godt samarbejde sammen med Sydjysk Veteran Klub i Vejen, de troppede op på pladsen med 15 køretøjer, og deres formand Allan Mikkelsen fortalte efter arrangementet at alle deres deltagende medlemmer synes, det havde været en super dag. Flere af dem var ude at flyve og Allan fortalte at de næste år igen ville være at finde på pladsen.

I år havde vi tema på bilmærket ”Fiat” her kom der omkring 20 køretøjer af forskellige modeller, alt fra Fiat 500, 124 Spider, 128, 850, 850 coupé, 600 og en Fiat 126 cabriolet dog på trailer. Der var ligeledes en Lancia i rækken, tak til alle der kom og udstillede deres flotte biler.

Der var igen et stort kaffebord med kager i endeløse rækker, Torvets Pølser var ligeledes klar med sin rullende pølsevogn, og der blev serveret grillere i lange baner.

Vores største sponsor var også at finde på pladsen, og flere var forbi og få en snak om et af OK benzins mange fordelagtige tilbud.

Vi glæder os igen til næste år, og håber igen der vil være mange besøgende og deltagere at finde ved ”Det Store Åbent Hus På Tønder Flyveplads”

 

Dres Callesen