Tønder Veteran Klub anno 2005

Café fodkold fylder 95 år

Cafe Fodkold fylder 95 år

Af Jørgen Kjær

Har man en svaghed for at nyde en ”finger med kage”, en ”kommunist i åben kiste”, et ”skinkesøm med pude”, en ”indianer med rygsæk” eller måske en ”kommunist i åben kiste med velassorteret bårebuket” eller bare en ”slatten fra bassinet med pude” vil det være meget passende at festligholde Svineknallertens, Ormegårdens, Skinkekutterens, Cafe Fodkolds 95 års fødselsdag.

Den første elskede medister-diligence så nemlig dagens lys i januar 1921 i København.

Og hvorfor skal denne fødselsdag nu festligholdes i et blad, hvis læsere ellers mest er til klassiske motoriserede køretøjer? For det første fordi vi er mange, der har en svaghed for et nisseben med håndtag fra foderbrættet, men også fordi pølsevognen må betragtes som et klassisk køretøj – oven i købet motoriseret, der har været en del af mange byers gadebillede i de sidste 90 år.

Den første pølsevogn i Danmark kom nemlig på gaden i København i januar 1921 og andre byer fulgte hurtigt efter. Både Århus og Aalborg får således deres første pølsevogne i 1922. Ideen til pølsevognene kom fra de store europæiske byer som blandt andet Berlin, hvor man en kold vinterdag godt kunne have glæde af en varm pølse og en bolle.

De første pølsevogne var en trækvogn med en opvarmet gryde med pølserne. Senere kommer, det vi forstår ved en rigtig pølsevogn – en vogn på hjul med overbygning, hvor vores sjælesørger pølsemanden kan sidde i tørvejr, og lytte til kunderne, medens pølserne langes over disken.

Pølsevognene blev hver dag kørt ud til salgsstederne og hjem igen, og på samme tid som knallerterne vandt indpas i bybilledet blev skinkekutteren også motoriseret. Der blev ganske enkelt monteret en motor på pølsevognene, og specielt københavnerne og andre borgere i de større byer har kunnet opleve irritationen ved at køre bag en motoriseret pølsevogn, der med en fart af 3-4 km i timen spærrede trafikken.

Man må desværre sige at pølsevognens storhedstid er forbi, der er kun omkring 100 tilbage i hele landet. I 1950`erne var der omkring 500 pølsevogne i København, i dag er der kun godt 50. På landsplan var der i 1970`erne omkring 700 pølsevogne i hele landet.

Mange betragter pølsevognen som en uddøende race, som alligevel har fået sin renæssance ved fester som natmad og ved vore veterankøretøjsarrangementer, men skal vi ikke give hinanden hånden på, at den sidste pølsevogn ikke må uddø så længe vore klassiske køretøjer må køre på landevejene?

For når det sidste klassiske køretøj har kørt på landevejen, har vi nemlig brug for et trygt sted at mødes. 

En gammel restaureret pølsevogn ses tit til vore veterankøretøjsarrangementer, og skal denne lille fødselsdagshilsen til Cafe Foldkold ikke være en opfordring til at holde liv i de pølsevogne, der er tilbage. De er en værdig del af gadebilledet, akkurat som vore gamle køretøjer er det – pølsevognene er et ydmygt men alligevel prægtigt stykke hverdags- og kulturhistorie.

Vi fejrer den næsten runde fødselsdag med en stribe stemningsfulde og nostalgiske fotos af tidernes mange forskellige pølsevogne og livet omkring dem!

Velbekomme – en pølse skal nemlig serveres med føl´-se.  

 

Billedtekster.

1:Selv om pølsevognene blev motoriserede kunne teknikken godt svigte – så var det godt med et Falck-abonnement som her ses i brug i 1963.

2: Selv om man er aldrig så glad for en indianer i kano, kunne man godt blive lidt irriteret over at vejen blev spærret af to pølsevogne, dog med motor, men i almindelig ganghastighed, som her i Slotsgade i Odense i 1967.

3: De første pølsevogne var trækvogne med et pølsekar, der blev opvarmet af en slags primus. Her i Odense i 1944.

4: Heldigvis har nogle af de tidligste pølsevogne på foranledning af blandt andet Slagterimuseet overlevet. Ofte var en pølsevogn tilknyttet et slagteri, som her Houlberg.