Tønder Veteran Klub anno 2005

Bb - Den lille rejsequide - På tur til Wismar

Den lille rejse guide.

På tur til Wismar.

Denne vores 3. tur til Wismar i det tidligere øst Tyskland startede fra vores hjemadresse omkring 10 tiden, foran ventede en køretur på omkring små 275 km. Vi kørte ikke i den gamle bil, men det ville det engelske vidunder vel sagtes kunne klare, vi tog Audi én, her er lige en smule mere luksus. Den nemmeste vej er ned af motorvej 7, indtil Neumünster afkørsel syd, der efter ad almindelig landevej gennem Bad Segeberg og atter på motorvejen rundt om Lübeck mod Rostock, så ruller man lige forbi Wismar.

Wismar er en tysk havneby, som ligger ved Østersøen i delstaten Mecklenburg-Vorpommern i det nordlige Tyskland. Siden 2011 har byen været administrations by for Land Kreis Nordwestmecklenburg. Antallet af indbyggere blev i 2008 opgjort til 44.370.

Vi kørte som sagt efter morgenmaden og omkring 11.30 tiden og gjorde holdt i en mindre landsby der hedder Rieckling, det har vi gjort mange gange før, og vi gør det bare fordi det er en lille restaurant med eget bryggeri og lækre øl af forskellig slags. Efter en lille pause så afsted igen, og nu mod vores hotel i Wismar, Wyndham Garden Wismar. Gode værelser, lækker morgenmad og OK aftensmad med buffet. Hotellet ligger sådan små 8 km fra centrum i Wismar.

En smule historie om Wismar:

Byen fra det 10. århundrede hvor den slaviske stamme abodritterne ind i området og slog sig ned dér. De anerkendte i 1129 Knud Lavard som deres konge, men da han blev myrdet to år senere, mistede den danske kongeslægt magten over abodritterne. De var hedenske og blev først kristnet efter 1160, da Henrik Løve igangsatte en række korstog imod dem.

Den første gang, navnet Wismar nævnes, var i 1147, da Svend Grathe gik i land ved "Wizmar Havn". Fra år 1211 eksisterer der et dokument, som giver tilladelse til, at indbyggerne i Schwerin må bruge havnen i Wismar. Man ved dog ikke, om den lå på det sted, hvor byen ligger i dag.

Man formoder at byen blev grundlagt i 1226, man nævner først Wismar omkring 1229. Befolkningen i byen var en blandet skare, som menes at komme fra områderne omkring Holstein, Westfalen, Niedersachsen og Brandenburg, de slog sig ned omkring de store kirker St. Marien og St. Nikolai, og efter 1250 også omkring den nye kirke, St. Georgen. Man byggede efter år 1276 en ringmur om Wismar, der endnu i dag er grænse for den gamle bydel.

Fra år 1648 til 1803 var Wismar og de omkring liggende egne under svensk styre. Det blev pantsat til hertugen af Mecklenburg – Schwerin i 1803, og da pantet skulle indløses i 1903, opgav den svenske stat at betale pengene tilbage, derefter overgik hele området til det store tyske kejserrige. Man kan den dag i dag se forskellige tegn på at svenskerne har regeret i byen gennem mange år.

I året 1280 dannede Wismar sammen med Rostock, Lübeck og Hamborg det vendiske by forbund, der var en forløber for Hanseforbundet, som Wismar blev en vigtig del af. Fra 1632 til 1803 hørte Wismar ind under Sverige, og efter den Westfalske fred i 1648 havde Sverige international anerkendelse af sin ret til byen og dens opland. På grund af krigene med Danmark anlagde Sverige den stærkeste befæstning på den tyske østersøkyst, men efter Den Store Nordiske Krig måtte man sløjfe alle anlæggene. I 1803 pantsatte den svenske stat byen for 99 år til hertugen af Mecklenburg-Schwerin som sikkerhed for et lån på 1.250.000 rigsdaler i ”Hamburger Banco” (en fiktiv vekselenhed, der brugtes hos de hamburgske banker). Da man ikke betalte lånet tilbage ved udløbet, tilfaldt Wismar hertugdømmet Mecklenburg.

Helle og jeg havde naturligvis også forskellige udflugter i området, bl.a. en tur til Mecklenburg – Vorpommerns hovedstad Schwerin, byen ligger omkring 30 – 40 km fra Wismar og der lever en smule mindre end 100.000 indbyggere i byen. Schwerin ligger i naturskønne omgivelser, og turister er et stort erhverv i byen. Der er en del store søer omkring byen og her ligger så et, som man ville sige et eventyr slot, hvor et besøg er et must, især når man ved at dronning Alexandrine stammer fra Mecklenburg – Schwerin, hun blev gift d. 26. april 1898 med kong Christian d. 10, som var konge af Danmark fra 1912 – 1947. Helle og jeg har været i Schwerin ca. 3 gange og de har renoveret på slottet hver gang, vi har været i haven / parken hver gang, dog denne gang var vi ligeledes på rundtur på slottet, helt utrolig fascinerende.

Nok for denne gang, skulle andre have lyst til at skrive om deres rejser, hvor man kunne køre hen i de gamle køretøjer ville det være dejligt. Det er dejligt at man kan dele sine oplevelserne med andre i Tønder Veteran Klub.

Dres Callesen