Tønder Veteran Klub anno 2005

Og så er det ikken engang løwn .....

Og så er det ikke engang løvn ……

Man skulle ikke tro det var muligt, men fredag d. 27. juli besluttede jeg sammen med Lynge, Gunta og Gynther, at køre på besøg hos Madsen og Co. til fredags træf i Hjordkær.

Hjordkær træffet et det arrangement i Tønder Veteran Klub hvor der kommer flest køretøjer, både veteranbiler og youngtimere, lastbiler motorcykler og knallerter.

Der er både medlemmer fra vores klub og fra andre klubber, eller bare nogle der hygger sig med deres køretøj, og det er jo i sidste ende det der drejer sig om.

Det var dejligt at møde så mange glade mennesker med fælles interesse, også selv om der ikke var så mange som der plejede at være den sidste fredag i måneden. Jørn Madsen fortalte at de havde talt omkring 128 køretøjer.

Vi var 3 MG B´ere der startede fra Tønder, Lynge og Gunta Varisbøl i deres den hvide, Gynther i den grønne og jeg i den røde. Vi besluttede at køre ad små veje fra Tønder over Abild til Hjordkær. Ingen af os havde før været til fredags træf i Hjordkær, så jeg tor nok vi alle så en smule frem til aftenen, ingen af os havde heller ikke spist hjemmefra, så der stod grill pølser og en enkelt øl på menuen. Vi blev ikke skuffede.

Jeg kendte rigtig mange af deltagerne, så selv om jeg har slidgigt i mine knæ, er det da yderst godt at jeg ikke har det i kæberne. Hold op hvor mine stemmebånd blev trænet.

En af mine gamle arbejdskollegaer var også tilstede han kører normalt også i en rigtig bil, ja i gættede rigtig en MG B, men på dagen var han sammen med et par venner på knallert iført rigtig æggeskal – det ser rigtig ømt ud.

Da klokken nærmede sig 21.15 mente vi så det var på tide at vende næsen hjem mod Tønder, det var en rigtig hyggelig aften sammen med mange venner på Hjordkær Brandstation.

Stor tak til Jørn Madsen og Co.

 

Dres Callesen.