Tønder Veteran Klub anno 2005

Ildsjæle 2

Ildsjæle ….

Efter at have opsat og produceret 50 klubblade, har Hans-Erik Arens valgt at sige stop. Her i december fylder han 80 år, og han mener, det er ved at være på tide at gå på pension. Normalt starter man på ”efterløn” men det her er sådan rigtig ”folkepension”

Det kan man jo ikke fortænke Hans-Erik i.

For mig har det været en rigtig god tid at lave et klubblad sammen med en professionel og samtidig en rigtig god ven, og jeg vil komme til at savne de mange gange, vi har siddet på Hans-Eriks kontor, hvor der kun med nød og næppe er plads til 2.

 

Indstigningen i kontoret, (for det er det) i rummet er nødt til at forgå på følgende måde:

 

1.      Først indtræder Hans-Erik og sætter sig på sin stol ved en af hans mange computere. (jeg vil her lige nævne: ”at det er en MAC, alt andet dur ikke”).

2.      Derefter kommer så jeg, som først er nødt til at klappe en stol op, altså en klapstol, som I jo ved ikke fylder så meget i sammenklappet tilstand, og så indtræder jeg i Hans-Eriks lille kongerige, hvor jeg kan sætte mig ned. En enkelt gang er det dog hændt, at stolen gik i stykker, hvorefter jeg sad på gulvet og næsten ikke kunne komme op igen, det skyldtes ikke mit dårlige knæ, men den meget ringe plads.

3.      Først derefter starter arbejdet, og det altid med højt humør.

 

Hans-Erik kører, som ikke alle ved, en Fiat 600, som ham og Sofie har haft i over 30 år. Den er yderst sjældent set på vejene, og har gennem tiden vel kørt omkring 2000 km, så man må jo håbe, at den vil blive rørt noget mere, når Hans-Erik nu skal på pension.

Vi i Tønder Veteran Klub vil da håbe, at vi vil få både Hans-Erik og Sofie at se noget mere i klubregi.

 

Tønder Veteran Klub håber, du vil nye dit velfortjente otium

Dres Callesen


  • 5. løb til klubmesterskabet 2018 "Vadehavsløbet"

    5. løb til klubmesterskabet 2018
    

    VADEHAVSLØBET LØRDAG DEN 22. SEPTEMBER

     

    Lørdag den 22. september var der indkaldt til årets sidste,... Læs hele artiklen... ...