2020 – Garage stafetten – Lars Øvig

Garage stafetten

1) Navn

Lars Øvig, Tønder.

For ca. 1 ½ år siden trak jeg stikket til arbejdsmarkedet. Jeg havde fået nok, og besluttede mig for at nyde tilværelsen og selv sætte dagsordenen for den kommende tid. Forinden havde jeg selvfølgelig kontaktet de relevante organisationer, banken og ikke mindst fruen, hunden i huset. Der var fuld støtte hele vejen rundt og ikke mindst fra hunden. (D. Figo, (D som Don)).

Nu ville jeg forsøge at realisere og nyde de ting, aktiviteter som jeg aldrig nåede i en travl hverdag. Og allerede nu i skrivende stund, er en stor del af disse visioner realiseret og iværksat. Mine 2 gamle Porscher er blevet trimmet og shinet op, hvor især 914eren er blevet brugt flittig i den forgangne sæson. 356eren skal nok komme med i den kommende sæson, hvilket jeg ser meget frem til, nu da jeg har fået fremstillet et anhængertræk til denne, samt renoveret og istandsat en gammel trailer af mærket: ”ERKA”. Dette havde tidligere været helt utænkeligt set i lyset af en travl hverdag.

2) Kort beskrivelse af køretøjet

ERKA-traileren købte jeg i forsommeren 2019 lidt syd for Aarhus. Denne er fra 1966 med alle de tidstypiske finurligheder, som en sådan bør og skal have.

3) Nævn 1 god/sjov oplevelse du har haft med køretøjet

Turen hjem fra Aarhus foregik af rigtig små sogneveje uden den store trafik og selvfølgelig i fuldt dagslys. Stor tak til John Hansen for mod og bil. Traileren blev restaureret hen over sommeren 2019 og stod færdig først i august. Undervejs blev der indgået adskillelige kompromiser. Skulle den restaureres til ”ug”, eller måtte man godt kunne se at der var tale om en gammel trailer med tydelige brugsspor. Vurder selv!

Og nu er det den gamle VW fra 1952 der står for skud, glæder mig.

Jeg giver stafetten videre til Jan Jacobsen (Øster Højst biler)