2021 – Kontor i Klublokalerne

Kontor i klublokalerne

Det har i nogen tid været et ønske om at få lavet et kontor i vores klublokaler. Det skulle naturligvis se ordentligt ud, og vi havde besluttet, at det skulle bygges som en glasvæg med aflåselig dør.

Kontoret skal bruges af bestyrelsen og sekretariatet til opbevaring af aftaler, referater mm.

Der blev indhentet et tilbud, hvad det evt. ville koste med nye produkter. Det var dyrt og kunne naturligvis ikke komme på tale. Men vi fandt alt, hvad vi skulle bruge i Tønder.

Glas, rammer og beslag skulle fjernes fra en af butikkerne på Tønder gågade, hvor der skulle nye lejere ind på adressen. I øvrigt var det fra lokalerne, der tilhørte Tønder Bank.

Vi købte det hele for under 3.000,- kr., og Jørn Madsen, Erik Stausholm og undertegnede har nu fået alt monteret. Lynge fandt hos Blå Kors et gammelt skrivebord, som vi fik foræret. Billigere kunne det ikke gøres. Hele kontoret står os i små 3.500,- kr.

Vi har endda en del i overskud, så hvis nogen skulle være interesseret i 5 stk. panserglas og 5 stk. hærdet glas i størrelsen 92 x 204 cm, samt div. lister og beslag, kan man henvende sig til Dres på tlf. 20140313

Med hensyn til montering af rammer og glas, kom jeg mest med gode råd og vejledning. I ved jo alle godt, at det er der, hvor jeg er bedst.

Se resultatet på billederne

Dres Callesen

Del på facebook