Tønder Veteran Klub anno 2005

Julefrokost 2018

Julefrokosten 2018

 

Jeg må indrømme før jeg ankom til julefrokosten i går aftes d.17/11 var jeg lidt nervøs over at skulle møde så mange nye mennesker. Og havde også hørt fra andre, at man bare ikke lige bliver accepteret når man er ny.

Men jeg blev glædeligt overrasket da jeg åbnede døren indtil begivenhederne. Sikke en hjertelig velkomst jeg fik fra alle, jeg talte med. Sikke en varme der var der, ku mærke der var sammenhold på alle mulige måder. God energi/ vibrationer. 

Aftenen var så fin anrettet, med god mad, i form af sild, skinke, varme rødspættefileter, roastbeef, grøn langkål, og meget mere. Det sjove var da vi fik Ris a’ la mande til dessert, men ingen fik mandelgaven selvom vi alle spiste godt af de 3 skåle der var der fyldt med den gode gamle danske jule dessert. Var det planlagt?

Så spillede vi pakkeleg, det var bare så sjovt, især til sidst da alle pakkerne havde nået rundt til de forskellige personer. Og så stillede Mads æggetimeren på 15 min. Og så ku vi stjæle pakker fra hinanden indtil gongen lød, SLUT. Så troede vi alle at nu havde de pakker, og ku beholde dem, men så skulle vi pludselig flytte 3 pladser mod venstre, tak Lynge ellers havde jeg ikke fået min pakke.

Så var der kaffe/ småkager til sidst. 

Mads havde til afslutning lavet et sjovt lille spil. Vi blev alle hentet ind til ham i et lille rum og skulle finde ud af på hvilken side sangen fra Højskole sangbogen”, For en fremmed barskt og fattigt” hvilken side den stod på. Med en kniv skulle vi i blinde finde siden. Den som kom tættest på at finde siden vandt en sjov præmie. Hjemmelavet selvfølgelig, som vi kender Mads ret. En slags medaljon lavet af metal, hvor der stod 1. plads  på. Han havde lavet 3 af den slags medaljer. Så det var bare sjovt. Nummer sjok fik en trøstepræmie. (i form af en hjemmelavet fod fil). Efterfølgende sluttede vi af med første vers, hvor alle skrålede. “ For en fremmed barskt og fattigt”

Vi forlod ikke julefrokosten før efter midnat. Jeg tror alle der var med der havde det sjovt, og vil gemme de gode minder langt ind i det nye år. 

Når man har sådanne arrangementer, så føler man at man skal være med til mange andre arrangementer der kommer i det nye år.

Bare det at være sammen, med likeminded folk, er bare dejligt.

Så glem ikke alle jer derude, at holde det sociale ved lige i veteranklubben, det er den værd.

God Jul og Godt Nytår

Julie

 

 


  NYESTE ARTIKEL
  • Den store bowling turnering

    Den store bowling turnering
    

    Årets bowling turnering.

    Ja, så er 2019 startet, og det første arrangement i Tønder Veteran Klub er løbet af stablen. Som I vel nok alle ved, var

    ...