Tønder Veteran Klub anno 2005

Koteletter i fad

Koteletter i fad
2 spsk olivenolie
4 svinekoteletter
(ca. 500-600 g)
salt og peber
500 g champignoner
1 squash
Tilbehør: Kogte ris
Sovs
1 løg
1 fed hvidløg
3 små gulerødder
olivenolie
2 dåser hakkede tomater á 400 g
2½ dl fløde eller mælk
3 stilke frisk timian
salt og peber
Koteletter og grøntsager
1. Varm en stor pande op og kom olivenolie på. Brun koteletterne grundigt på hver side, så de får farve. Krydr dem med salt og peber.
2. Tag koteletterne af panden og sæt dem til side.
3. Skær bunden af champignonerne og skyl dem for jord.
4. Skær champignoner og squash i skiver og rist dem på den varme pande – gerne hver for sig, så de får plads til at få lidt farve.
5. Tag dem af panden, krydr dem med salt og peber og sæt dem til side.
6. Tænd ovnen på 200 grader.
Sovs
1. Pil og hak løg og hvidløg fint.
2. Skrub eller skræl guleroden og riv den groft på et rivejern..
3. Kom lidt mere olivenolie på stegepanden og steg grøntsagerne let i et par minutter. De skal ikke få farve.
4. Hæld de hakkede tomater ved og lad det hele småkoge i et par minutter.
5. Tilsæt fløde eller mælk og lad sovsen småkoge videre i 6-8 minutter på panden.
6. Smag sovsen til med salt, peber og rigeligt frisk timian.
Samling og servering
1. Fordel koteletter, squash og champignoner i et ovnfast fad.
2. Hæld sovsen over og sæt fadet i den varme ovn i ca. 20 minutter.
3. Server koteletterne i fadet sammen med ris og evt. salat.