2020 – Renovering af min MG B

Renovering af min MG B fra 1967                                        3. og sidste del.

 

Da jeg skrev 2. del af mit store MG B renoveringsprojekt, sluttede jeg med at skrive følgende: ”Så stopper jeg for denne gang, jeg håber ikke, der skal gå lang tid, inden jeg følger op på renoveringen af MG’ en.

Det holdt ikke stik. Disse linjer skrev jeg i 2014, og i dag skriver vi 2020 – MG ‘en holder i garagen, synet, afgift betalt, med gamle historiske nummerplader – men vejen derhen har været lang, krævende, besværligheder, dumheder, ugidelighed, sygdom og ind imellem opgivende – men også det modsatte, hygge, pizza, øl, lærerige aftener, godt kammeratskab, og i sidste ende et super flot resultat.

Jeg vil nu fortælle, hvordan vi kom derhen. Mit arbejde tager ind imellem en del af min fritid, og den fritid, der så er tilbage, bruger jeg med min familie og mine børnebørn, som jeg i årenes løb har fået 7 stk. af. Dejligt, selvom Helle og jeg ser for lidt til dem. Resten af tiden står på have og ikke mindst Tønder Veteran Klub.

Nå, nu til det væsentlige.

Efter alt på karrosseriet var renoveret, som jeg tidligere har skrevet om, såsom nye bundplader, nederste del af begge forskærme, samt 2 nye dørplader, var bilen klar til at komme til maler. Bilens oprindelige farve kunne ikke bestemmes ved at se på bilen. Jeg ved godt, man kan finde farven via bilens stelnummer. Den var tidligere om lakeret, op til flere gange. Der var hvidt, rødt og mørkerødt, men det betød ikke så meget, for som tidligere nævnt skulle den være Midnight Blue med Cognac farvet interiør og instrument bord som ”mahogni”.

Afsted til maleren. Her stod bilen så ca. et lille års tid. I ved hastværk er lastværk, og det betød ikke så meget. Der var jo i den mellemliggende tid nok andet at give sig til.

Da bilen kom tilbage, må man sige, at den var superflot, men sart, så sart, at jeg måtte køre den til den nærmeste maler, så den kunne få ridsefast klar lak, for alt kunne ses. Det kan Dres ikke bruge til noget, sart OK, men for mange ridser, nej, nej, det går sgu´ ikke.

Min bedste ven gennem mange år, Gynther var blevet syg, og kunne desværre ikke være med til at gøre bilen færdig. Gynthers firma blev i 2018 solgt, så her stod jeg så med et akut pladsproblem. Heldigvis kender jeg køberen af Tønder Autoforum, Morten ganske godt, så jeg måtte lade MG ’en stå i det bagerste værksted, og Morten ville gerne hjælpe mig med at gøre køretøjet færdigt, selvom veteranbiler ikke siger ham særlig meget.

Morten og hans ikke færdig uddannede lærling, mig selv, som ikke nåede at blive færdig uddannet under Gynthers kyndige vejledninger, havde trods alt fået en del samlet på bilen.

Motor og gearkasse, lister, lygter, frontrude, instrumentbord, nyt ledningsnet samt en del mere. Vi fik til hele ledningsnettet yderligere hjælp af min gode ven, Lynge Varisbøl. Lynge som tidligere var autoelektriker, tilsluttede hele molevitten, så alt det elektriske bare virkede til UG.

Morten ansatte efter et lille års tid sin storebror Torben. Og Torben er en rigtig oldtimer nørd og samtidig en god ven, der tillige er medlem af Tønder Veteran Klub – hvor heldig kan man være.

Torben tog over, og vi brugte derefter en del aftener, fra fyraftenstid til omkring 21-tiden. Med at samle dyret. Så det blev til en del pizza ‘er, øl og kaffe.

Bilen tog form, og det så bedre og bedre ud.

Da bilen for år tilbage var blevet demonteret, og alle skruer, bolte, skiver, ledningssamlere samt andre komponenter var blevet fyldt i poser og små kasser, var der på nogle af dem skrevet, hvor disse dele skulle genbruges, men ikke på alle. (på de fleste stod der ikke en sk..). Sikke noget hurlumhej. Jeg brugte godt nok en del tid på af finde delene igen. Heldigvis kunne man i dette lokationsmareridt ty til en god reservedelsmand, og her var jeg i mit es, for lagermand, det er man jo. Rigtigt meget blev renoveret og genbrugt.

Lars Bonnevie har under hele den lange proces været til stor hjælp med at få de nødvendige dele til huse. Bl.a. komplet sæt måtter, mohair stof til kalechen, og da sæderne var helt til skrot, skulle der nye skumindlæg til begge stole. Da vi i vores veteran klub også har en sadelmager, blev han spurgt, om ikke han kunne samle og sy nyt læder til begge forsæder. Det ville han gerne, og da de var færdige, kan man så sige, at det blev rigtig flotte sæder, der tillige er gode at sidde i. Da boksen, hvor højtaleren sidder, ikke var særlig pæn, spurgte jeg også ham, om vi kunne betrække den med resterne fra læderet til forsæderne. Det kunne vi godt prøve, så resultatet er blevet til UG, læder med dobbelte syninger – skide flot, og hvem har så det i sin MG B, i hvert fald ikke ret mange.

Nye bremser både for og bag, dog har jeg brugt de gamle bremsetromler, ny bremsecylindre, hovedcylinder, ny kobling samt nye cylindre. Alle de gamle dele var alle defekte, sådan er det jo med en gammel bil med over 50 år på bagen.

Karburatorerne havde jeg sendt til vandpolering. Hold op, da de kom tilbage, så det ud, som om de var helt nye. Dog var de i løsdele og ikke samlede. Det skulle jeg selv klare. No problemo, men den stod på rengøring, rengøring og endnu en gang rengøring. Når man vandpolerer, sker det med rigtig mange små plast kugler, som ikke kan ses, og da det jo er ret vigtigt med gangbarhed, når vi snakker om Solex karburatorer, er rengøring et must. Men flotte, det er de, og de virker.

Motoren var jo monteret, så vi monterede karburatorer, diverse kabler og ledninger, tændings- anlæg, starter, dynamo og køler. Køleren, som ligeledes var blevet kontrolleret, havde en lille utæthed. Det betød enten udskiftning eller reparation, og her valgte jeg reparation. Jeg ville jo bevare kølerens top og bund, så vi skiftede køleelementet med et element med større overflade, hvorved der opnås en bedre gennemstrømning og om sommeren bedre motor køling.

Inden vi skulle have dyret startet op, havde jeg også fået afprøvet topstykket for eventuelle revner og utætheder, lukker ventilerne ordentligt, fået det planslebet, lige klar til at montere. Jeg havde et nyt vippetøj liggende på lager, det passede, det blev ligeledes monteret, første gang justeret. På med ventildækslet, olie, vand og benzin blev hældt på dyret – klar til at starte – tænding på – benzinpumpen kører – START, og ved I hvad, den startede. Man kan jo ikke lige sige, at den gik som den skulle, men den gik.

Da en af mine andre rigtig gode venner vidste, at vi ville starte MG ´en op, kom han lige forbi.

Om ham kan man ikke lige sige – vær kritisk, kør britisk – han kører Porsche – men, men en rigtig motorrumsnørd og samtidig en af mine gode arbejdskollegaer i Rom og Cigarbaren ved Tønder Festivalen, Lars Ø. Han ville være med til justering af tænding og karburatorer. Samtidig rettede han på gas- og chokerkabel og tænd kabler – alt skal sidde korrekt, og det kom det til – super flot, ser det ud. Efter flere små køreture og diverse justeringer, både af tænding og karburator, vil jeg lige sige, den går sgu´ da ikke så ringe endda. Nu trænger den bare til at komme ud at køre nogle kilometer.

Bilen var efterhånden klar til det obligatoriske toldsyn, og så kommer sagen med skat. På den front er der sket en del siden, jeg sidst har skullet køre en bil til toldsyn. Nu skal der tilladelse til at køre derhen. Jeg har da prøvet mange ting, der ikke er så omstændelige. At ringe dertil hen midt om formiddagen, er for en som mig med min tålmodighed en hel prøvelse – ”du er nummer 27 i køen” – ups, ikke så godt. Det hjalp naturligvis, hvis jeg ringede om morgen, lige når telefonerne åbnede. Jeg fandt bl.a. på Skats hjemmeside ud af, at man her kunne ”chadde” med en fra personalet. Ikke dårligt, det hjalp. Jeg vil ikke lige glemme at nævne, at når man først kom igennem nåleøjet, må jeg erkende, at de personer, jeg talte med, var super hjælpsomme, søde og rare. Med papirgangen i orden blev bilen kørt til syn. Har du en vejeseddel? Nej. Klar med argumenterne, og det hjalp slet ikke at sige, at MG B´er, dem er der mange af, og de vejer alle det samme, så jeg måtte afsted for at få køretøjet vejet.

Sikke en masse regler, uha, uha. Endelig til syn, og var der så fejl på køretøjet – ingen, super godt. Synsfætteren nævnte endda, hold op, hvor er den flot – det er jo dejligt, når man hører det.

Efter toldsynet, kunne jeg søge om afgift. Efter en lille måned kom afgørelsen. Beløbet blev indbetalt med det samme, for nu skulle jeg så ud at køre.

Efter at have kørt små 500 km i efteråret, vil der altid komme noget, som skal rettes. Bilen drypper med olie, hænger en smule i dørene, blinklyset virker, men ikke inde i bilen, horn, og den ryster en smule, når der bremses. Vi skal i marts måned lige have set det hele efter, og så kan foråret og sommeren bare komme, for så er vi klar.

Når jeg nu ser tilbage på alle de år, det har taget mig og mine fantastiske venner, at få projektet færdig, med alle de op – og nedture, der har været, og nu ser på resultatet, en MG B, årg. 1967 med historiske nummerplader, så må jeg tilstå – den er sku da blevet flot – De mange timer har i sidste ende været vigtige for mig, og jeg håber, jeg bliver lige så glad for den, som jeg har været for den gamle røde B´er fra 1963.

 

Håber, I har nyt min artikel og husk i den forbindelse, hvor vigtigt venskaber er, og at den slags skal vedligeholdes akkurat ligesom de gamle biler.

 

Dres Callesen