2021 – Årets sidste tur – Ringkøbing fjord rundt

ÅRETS SIDSTE TUR: RINGKØBING FJORD RUNDT

Jeg er som bekendt vestjyde. Fra Esbjerg, Danmarks Chicago med lige gader, varm asfalt og neonlys. Og nej, det lugter ikke af fisk i Esbjerg, det lugter af det samme som det altid har gjort…..vestjyske dollars?

Nå, men årets sidste tur gik så til Heartland Vestjylland, nærmere bestemt Ringkøbing Fjord rundt med endeligt mål VESTERHAVET.

Kørte til Ringkøbing af hovedvej 11 den slagne vej. Ringkøbing meget fin gammel by med fine forretninger, flot torv og vidunderlig havn med miljø.

Videre til Vesterhavet ved Lyngvig Fyr. Dejligt atter at se Vester Vov Vov Vesterhavet i blæsevejr – der er INTET som VesterHAVET i blæsevejr. Og så er november det rigtige tidspunkt, ingen turister kun nogle få som mig.

Videre ned til Hvide Sande – jeg sprang fiskerestaurant på havnen i Hvide Sande over, ellers en af Danmarks bedste og kørte videre gennem det fantastiske landskab mod Nymindegab.

Ind til købmanden efter ketchup og hjem til Ribe.

Absolut en tur der kan anbefales pga. Ringkøbing og Vesterhavet og enestående natur.

På gensyn til foråret.

Bo Børsen Hansen

Del på facebook