2021 – Så blev det alligevel jul i Vejen

Så blev det alligevel jul i Vejen.

 

Først en lille indledning til denne solstrålehistorie. Omkring d. 28. november. Blev jeg” Allan Mikkelsen, kontaktet af Flemming Simmersted. Vejen Handelsstandsforening. Flemmings bøn til mig var FLG. Kan du skaffe en rød veteranbil cabriolet til lørdag d. 5 december? Bilen skal køre med ”julemanden” og evt. hans nissebørn. Der skulle køres af en fastlagt rute gennem Vejen by, henholdsvis kl. 13,00 14,00 og 15,00. ØØØØH, du er vel klar over hvad du beder om??

Alle veteranbiler er opstaldet for vinteren, og rent forsikringsmæssigt, må bilerne ikke køre på denne årstid. Og hvis det regner, sner og blæser mm. Er der ingen der vil køre. ”Det må du jo nok kunne forstå!!” Jeg fremkom med nogle andre forslag, evt. Med en rød traktor med vogn osv. Men jeg lovede modvilligt at undersøge sagen. Hans Thomsen fra Foldingbro, kunne være et emne. Men hvis der er nogen som er øm over sin bil er det Hans. Bilen ville være perfekt til opgaven. Vel nok, Danmarks flotteste Ford Thunderbird. Det var jo altid et forsøg værd, Efter lidt snakken frem og tilbage, mente Hans, at selv om der var skilt lidt ad på bilen, ville det jo nok kunne lade sig gøre. Forsikringen m.m., skulle han nok lige fikse. Men hvis det regnede på selve, dagen kom bilen ikke ud!! Forståeligt nok”

Jeg kunne hermed formidle kontakten mellem Hans og Flemming. Jeg blev en meget glad tidligere formand i Sydjysk Veteranklub. Jeg tænkte” godt vi har sådanne folk i vores klub”. Og selvfølgelig skulle jeg til Vejen og se hvordan det ville spænde af.

Og som om Corona pandemien ikke har voldt os besvær nok. Ja så skulle det selvfølgelig regne netop på denne dag.

Men Benthe og jeg besluttede alligevel at køre til Vejen. Og til vores store overraskelse dukkede der hele 2 stk. Ford Thunderbird op med julemand og masser af nissebørn. Hans havde kontaktet et andet af vore medlemmer. Bent Gissel som er ejer af op til flere biler af samme mærke. Denne gang blev det en Ford Thunderbird Galaxi. 

Tilbage er der kun at sige tak!! til Hans og Bent for deres super indsats. “Seje Gutter.

Mvh. Allan Mikkelsen