Årø tur med Als Veteranklub
På store køredag den 5. juni havde vi i år valgt at tage med Als Veteranklub på heldagstur til skønne Årø.
Turen startede for vores vedkomne i høj solskin kl. ca. 9.00 hvor vi skulle med færgen fra Årøsund, de øvrige havde kørt i samlet trop fra Sønderborg.
Vel ankommet på øen, efter 2-3 færgeture, for at få alle 21 deltagende biler med over, satte vi kurs mod Årø Vingård hvor vi fik en flot og humoristisk guidet fortælling om vingården, og dens produktion, afsluttet med flammkuchen med tilhørende vinsmagning.
Medbragt frokost blev nyt på Brummers gård.
Efter frokosten fik vi en guidet rundtur på øen af Jørn Madsen i hans Volvo veteranbus, en rigtig sjov oplevelse. En guidet gåtur med fortælling om Årøs historie af en lokal beboer nåede vi også, inden dagen blev afsluttet med fællesspisning i Bulladen på Brummers gård, hvor menuen bestod af ø-bøf med tilbehør.
En fantastik dag i det flotteste solskinsvejr.
Ulla & Lasse
Vojens