Garagestafetten
Af Kim Frandsen
Sommeren 2019 har budt på mange oplevelser for Henriette og jeg. En del har været planlagte – vel vidende de ville tage en del tid og ressourcer – herunder flere aktiviteter og en bog i anledning af 25-års jubilæet i Volvo Amazon Klub Danmark, som i alle årene har fyldt en del i kalenderen her hos os – samt en ugelang tur til Bremen og omegn i den blågrønne Amazon, og ikke mindst klubløbene i TVK, hvor vi i år stod for det afsluttende løb. Men vi har også haft nogle ikke planlagte oplevelser, herunder pludselig dødsfald hos en kollega og en sommerferie, som gik med at rydde min mors lejlighed, idet hun med 11 dages varsel tabte kampen til kræften.
Den slags oplevelser giver stof til eftertanke… men hvad har det med garagestafetten at gøre?
Jo… vi kom henover sommeren til at tale om, hvor uforudsigelig tilværelsen kan være, og at der ingen garanti er, for at der kommer en senere lejlighed til at realisere drømmene – og herunder de projekter, som har været på stand-by i årevis.
Som konsekvens heraf besluttede vi, at den håndbyggede PV Cabriolet, som vi har haft stående i mere end 10 år, nu skal ud at køre. Det er en replika inspireret af de cabriolet’er, som firmaerne Valbo og Ringborg byggede på Volvo 445-chassis’er i 1950’erne. Vores bil er baseret på et Volvo 210-chassis, men den kommer i vid udstrækning til at ligne de originale biler – som er sjældne og dermed kostbare. Den her skal være en “for sjov”-bil, som skal kunne bruges alle dage hvor solen skinner.
Det er et atypisk projekt, for det er ikke en restaurering af en bil, hvor man genskaber det, som engang er konstrueret af en bilproducent. Det har vi prøvet flere gange, og det har sin charme, men også sine begrænsninger, når facit er givet på forhånd. I dette projekt skal der udtænkes løsninger på en række problemstillinger. Det synes jeg er ganske interessant. Som ikke-fagmand (jeg har en uddannelsesmæssig baggrund indenfor revision og offentlig ledelse) vælger jeg måske nogle anderledes og mere besværlige løsninger, ift. dem, som en fagmand ville vælge – men det er meget interessant at udfordre sig selv med det.
Umiddelbart efter sommerferie-projekt “ryd lejlighed”, gik vi i gang med cabriolet-projektet. I starten af august blev der lavet bagsæder, og udtænkt hvordan “sakse” til rudehejs fra en Volvo 240 kunne bygges i PV-dørene. I de sidste par måneder er der brugt al ledig fritid på projektet. De rammeløse PV-døre er blevet klonet med 240-indmaden – og rudehejset virker ;-). Der er lavet montering af sikkerhedsseler, kardantunellen er modificeret, så den kan rumme en gearkasse med overdrive, og der er lavet en del forskellige løsninger andre steder i bilen.
Henover vinteren skal karrosseriet tages af chassis’et, fortøjet skal demonteres, sandblæses, males og samles med nye bøsninger, og henover foråret skal karrosseriet klargøres til lakering.
Interiør bliver en kopi af det originale fra PV444 i 1953-55, så noget kan købes som nyt, resten håndlaves af nogle af vores gode veteranbil-venner af materialer som er reproducerede.
Da vi købte bilen, brugte vi en del tid og ressourcer på at finde og restaurere dele til cabriolet’en, så det var ligesom juleaften i august at åbne flyttekasserne og genfinde de gode dele. Vi ser frem til at få realiseret projektet, fordi vi tror på at det – ligesom de andre restaureringsprojekter vi har lavet – giver afkast i form af gode oplevelser.
Vi lever kun én gang, og ved ikke hvor længe vi får lov til at være her, så der skal så mange oplevelser som muligt ind på kontoen. Vi glæder os til vi mødes derude – forhåbentlig med vinden i håret.
Jeg sender stafetten videre til min forhenværende kollega, Porsche 914-entusiasten Lars Øvig.
