Fredericia messen 2022
Endelig, lørdag, den 2. marts og efter 2 år – igen til bilmesse – og brugt marked i Fredericia. Lille John, hans datter Heidi, 2 børnebørn, Nicolai og Jonas og jeg mødtes ved 8.30 tiden på p-pladsen ved FTZ i Aabenraa.
John kørte, og turen til Fredericia gik lige efter bogen, med en del snak især fra John og mig, dog holdt lille Jonas sig ikke tilbage med at fortælle, hvad han alt skulle opleve denne lørdag (Jonas er kun 3 år).
Vel ankommet, parkeret, og undervejs til indgangen, stod der udenfor hallerne som sædvanligt en del veterankøretøjer parkeret. Især de amerikanske biler faldt i børnenes smag, og mundtøjet holdt ikke stille – det bliver en lang dag med ømme ører, tænkte jeg.
Efter vi var kommet gennem billetlugen, kunne vi så gå inde i hallerne og se på køretøjer, reservedele, forskellige udstillinger fra forskellige mærkeklubber og meget mere.
Når man har været i oldtimerkredse i mange år, er der rigtig mange entusiaster, man kender, så kæberne hos os ældre stod nu heller ikke stille ret længe ad gangen. Der var mange, man lige skulle tale med, når man ikke havde set dem i et par år.
Johns mindste barnebarn, Jonas er og bliver en sjov lille størrelse, hvis det er noget på bilerne, han gik meget op i, så var det da køretøjets udstødningsrør. Ned i knæene, dog ikke ret meget, da han af sagens natur ikke er så høj (endnu). Hvorefter han udbryder ”morfar, se, se sikke et udstødningsrør – noj …… ”, det gik der nogen tid med. Han hyggede sig helt gevaldigt.
For de 2 børn og også en smule for os andre meldte trætheden sig hen på eftermiddagen, og ved 14-tiden vendte vi tilbage til bilen, og så gik turen hjemad.
Da vi ved 15-tiden kom tilbage til Aabenraa, talte drengene ikke om andet end, at deres morfar skulle give Cheeseburger fra Burger King, så John måtte endnu engang have læderet op af lommen, og efter jeg blev sat af, kørte de alle 4 på Burger King. En super dag, dog hørte jeg ugen efter, at Nicolai, efter at jeg havde forladt bilen, havde sagt: ”Ham Dres, han snakker godt nok meget” – det må være en vits – jeg havde tilnærmelsesvis fået ”Tinnitus” efter denne ”superhyggelige” tur.
Dres Callesen