17. september – Løvfaldsturen 2022

Vi gentager succesen ………

 Invitation til løvfaldsturen “Fra øst til vest”

 Lørdag d. 17. september

Vi mødes den 17. september 2022 kl. 12.00 på brandstationen i Hjordkær, og kører kl. 13.00 i kortege ud på en rute med et par interessante stop, inden vi ved kaffetid ankommer til klubhuset. Her bliver der serveret kaffe og kage, og der vil være tid til at hygge og sparke dæk.

For dem der har lyst arrangerer TVK fællesspisning: samme menu og samme leverandør som til jubilæumstræffet (ps. husk appetitten!), vi spiser ca. kl. 18.00.

Pris for deltagelse i fællesspisning inkl. øl/vand eller vin = 150,- kr. pr. person

(desværre har der været pæne prisstigninger, så derfor er drikkevarer i år inkl. sidste år var prisen 100,- kr. inkl. 1 genstand)

Pris for deltagelse i arrangementet uden fællesspisning = Gratis

Arrangementet er begrænset til max. 100 deltagere, pladserne fordeles efter først til mølle-princippet.
For at vi har styr på deltagerantallet er der krav om tilmelding SENEST den 11. september 2022 til Dres (håber bilen kan starte) på tlf. 20140313 – eller pr. mail til blad@toenderveteranklub.dk

Ved tilmeldingen oplyses Navn, medlemsnummer, antal personer samt om man ønsker at deltage i fællesspisningen.

Tilmelding til fællesspisning bliver først registreret, når der er indbetalt beløb på følgende Mobile Pay nummer 20140313. Husk at skrive “17/9 + navn + antal til spisning” i betalingsteksten.

Bestyrelsen ser frem til at vi kan mødes til en hyggelig eftermiddag og aften.

Bestyrelsen