Gågademarked d. 10. juli 2021

Markedsdag i Tønder lørdag den 10.juli

 Dres ringede en dag. Bo, du er kommet hjem fra din tur i Østjylland (se artikel Jylland Grand Tour 1) på lørdag og du laver alligevel ingenting, så du skal til Tønder Handelsstandsforenings Markedsdag på lørdag! Handelsstandsforeningen har sponseret morgenmad kl. 9. Morgenmad er jo et argument der virker over for mig😊

Som sagt så gjort. DEJLIGT at se så forholdsvis mange klubmedlemmer efter Corona – i alt 12 biler deltog, herunder Niels Jessen meget fine Citroen Traction Avant B11 fra 1937 og British Sports Car dræber i 70’erne på det amerikanske hovedmarked, Agge´s gule flotte Datsun 240Z, som jeg ved tidligere lejlighed, selvfølgelig forgæves, prøvede at hænge på.

Efter meget hygge og super morgenmad kørte vi mod Skibbroen, Dres og jeg sidst i vores MGB.

Nede i byen holdt vi så alle sammen i Kogade ved Skibbroen. Borde og klapstole blev fundet frem. Selv havde også lejlighed til at gå rundt i byen og møde kolleger og elever fra Tønder Handelsskole og venner fra Tønder whiskyklub på Hagges.

Jeg synes der var god stemning i byen, mange mennesker, musik på Torvet.

I løbet af dagen havde vi fået hilst og talt med alle og vi kørte hjem. God stemning og venlige drillerier på Skibbroen i Kogade. Jeg kørte som en af de sidste hjem via Brinksgaard i Rørkær, som er en omvej værd.

Tak til Helle for at stå i køkkenet og sørge for morgenmad og tak for godt selskab.

På gensyn til Corona 2 løbet den 15. august og Løvfaldsturen den 18. september.

Bo Børsen Hansen.