På picnic tur til Emmerlev

På picnic tur til Emmerlev.

Ju-hu, endelig ……

Efter at vi igen måtte begynde at ses og være en smule sammen, havde vi onsdag d. 8. juli inviteret til picnic-tur til Emmerlev. Som alle ved, skal der ved den lejlighed medbringes kaffe og kage, og så må der byttes og smages.

Som vanen tro skulle der startes i klublokalerne kl. 19.00, og så køres i kolonne mod Højer. Deltagerne fra Højer og omegn kører naturligvis selv ud til Emmerlev.

Kenny og Evy troppede dog op i Tønder. Det må siges at være den rigtige indstilling, eller også var det måske bare for at vise, at den gamle Opel godt kunne køre så langt.

Vel ankommet til Vadehavscamping i Emmerlev kørte vi alle ned på pladsen, i nye lokaler og ny terrasse med borde, bænke og stole. Kager op på bordet, og så skulle der guffes. Jeg havde som sædvanlig medbragt mit eget hjemmebag, og denne gang stod det på lækre ”romkugler” med mørkt og rødt krymmel, uhm – de var lækre. Jeg er nu god til at vælge det, alle kan li´.

Efter 1½ time med kagespisning, hygge og endnu mere snak gik turen hjemad, en super hyggelig aften med omkring 14 biler med indhold. Håber, der til næste år kommer flere deltagere.

 

Dres Callesen

Del på facebook